Dansk
English
Deutsch

....

STRAFFERETSSAGER

Jeg har ført en række større, meget medieomtalte retssager. I Danmark har jeg været forsvarer i blandt andet Six-pack-sagen, Mændene i Buret, Operation Nordlys og i Danmarkshistoriens største narkosag, kaldet Christiania-sagen. Jeg har tillige mødt i større menneskehandelssager og terrorsager, samt været forsvarer i en medieomtalt sag om afpresning, frihedsberøvelse og røveri.

Jeg har en meget bred erfaring med strafferet, herunder sager om økonomiske kriminalitet, bedrageri, besiddelse og salg af hash, våben og andre stoffer, sager om grov vold med mere. Den professionelle kobling jeg har til menneskerettigheder forstærker dit forsvar.

Ind i mellem de store sager, der kendes fra medierne, beskæftiger jeg mig som forsvarsadvokat også med mindre straffesager over hele landet. Jeg  sætter en ære i, at alle får det bedste forsvar uanset sagens størrelse og omfang. Alle henvendelser besvares samme dag, så du er sikker på en effektiv, imødekommende behandling af din sag fra første kontakt.

..

The following is a survey of some of the cases he has conducted and highlights of the media coverage:

..

Folgend hier ein Überblick über einige Prozesse, die er geführt hat, und seine Erwähnung durch die Presse hierbei:

..

Voici le résumé de quelques affaires qu’il a conduites en tant qu’avocat principal et un échantillon de sa couverture médiatique:

..

He aquí un resumen de algunos de los casos que ha llevado, y una muestra de la cobertura mediática:

..

Aici găsiți un rezumat al unora dintre cazurile pe care le-a administrat, precum și un exemplu de prezentare media:

..

.إليكم ملخص لبعض القضايا التي أشرف عليها، ومثال للتغطية الإعلامية.

....

....

FRIFINDELSER

....

Endnu en frifindelse!

10. marts 2021 - Advokat Jesper Lett

Min klient var, i tilknytning til en betændt sag med ekskonen om ret til samvær med deres fælles børn, blevet anmeldt og tiltalt for at have slået sin datter. En enig domsmandsret frifandt ham, og lettet kunne han forlade retten, men stadig rystet over sagen og forsøget på at stigmatisere ham i forhold til hans børn.

Frifindelse med dommerstemmerne 6-0

26. februar 2021 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient, der blev idømt fængselsstraf i Københavns Byret, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, for at have slået sine børn. En af de mest ubehagelige anklager man kan forestille sig.

Efter 7 timers hovedforhandling frifandt en enig landsret min klient, som lettet og lykkelig kunne frigøre sig fra en dom, der ville have hængt over ham resten af sit liv.

Frifundet for vold

11. februar 2021 - Advokat Jesper Lett

Retten fandt, at han havde overskredet grænserne for lovlig nødværge, men at overskridelsen var rimeligt begrundet i den “skræk eller ophidselse” (straffelovens § 13, stk. 2), som blev fremkaldt hos min klient.

Han var gæst til en privat fest, hvor en fremmed mand pludselig var dukket op voldelig og aggressiv. Manden havde ventet uden for huset i sin bil, mens hans kone optrådte med stripshow til festen. Idet hun mente, at der var blevet taget et billede, afbrød hun showet og tilkaldte sin mand, der ifølge gæsternes forklaring tildelte en knytnæve i ansigtet på en af gæsterne umiddelbart efter, at han til alles overraskelse stod inde i huset. Herefter tog min klient fat om manden, og der opstod tumult med flere af gæsterne involveret. Efter en brydekamp på omkring 1 minuts tid, hvor den brydende klump ramlede ind i køkkenbord og dørkarme, fik de manden ud.

Manden, der havde fået synlige skrammer i ansigtet påstod, at han var gået diplomatisk ind og forsigtigt havde puffet en nærgående gæst tilbage. Herefter skulle han være blevet taget i halsgreb af min klient, mens flere havde slået løs i hovedet på ham. Det var den version, politiet og anklagemyndigheden havde taget udgangspunkt i, og anklageren påstod 60 dage til 3 måneders fængsel.

Den version kunne ikke bekræftes af nogen af tilstedeværende gæster, der vidnede, og den version troede retten heller ikke på, hvorfor han blev frifundet.

Lige så rystet min klient var over at blive tiltalt, lige så lettet var han over at blive frikendt.

Ny frifindelse

3. december 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient på kun 16 år tiltalt for medvirken til vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 23. Hun blev frifundet med dommerstemmerne 2-1 og kan nu gå videre ud i livet med en ren straffeattest.

Frifindelse af en enig domsmandsret

27. november 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Klient tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 for at have truet en parkeringsvagt. Anklagemyndigheden bad om ubetinget fængsel. Men min klient kan træde ud i vintersolen som en fri mand.

Frifindelse for tyveri

10. august 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Endnu en klient frifundet for tyveri.

Frifindelse

3. juni 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Klient tiltalt for tyveri, men frifundet af en enig domsmandsret.

Frifindelse af enig domsmandsret

7. februar 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient, tiltalt for trusler efter straffelovens §119, stk. 1, blev frifundet af en enig domsmandsret.

Frifindelse for vold

27. januar 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for vold efter straffelovens § 244. Frifundet med dommerstemmerne 2-1.

Frifundet for vold mod politimænd

14. januar 2020 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for vold mod politimænd efter straffelovens § 119, stk. 1 og overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 2 om spirituskørsel, frifundet i alle tre forhold af en enig domsmandsret. Alene dømt for tre erkendte færdselsforhold.

Frifindelse!

11. november 2019 - Advokat Poul Hauch Fenger

Klient tiltalt for røveri i forening efter at have siddet varetægtsfængslet i over 6 måneder. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf i 2 år. Efter 3 retsdage frifandt en enig domsmandsret min klient i alle forhold. I stedet for en langvarig fængselsstraf er han nu en fri mand der vil få erstatning for at have siddet varetægtsfængslet i et halvt år. Sliding Doors...

Frifindelse for røveri

8. oktober 2019 - Advokat Poul Hauch Fenger

Frifindelse. Min klient tiltalt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1. Han blev frifundet i en tæt afgørelse og er nu en fri, ung mand med livet foran sig.

Frifindelse

7. august 2019 - Advokat Poul Hauch Fenger

Sensommeren starter med frifindelse. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om 5 måneders ubetinget fængsel for afpresning og brugstyveri. Min klient blev frifundet i begge forhold og alene idømt dagbøder for to mindre, erkendte forhold.

Frifundet for hæleri

1. marts 2019 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for hæleri efter straffelovens § 290. En enig domsmandsret voterede i under 5 minutter og kom så ud og frifandt på stedet.

Frifindelse til Christiania-klient

29. januar 2019 - Advokat Poul Hauch Fenger

Frifindelse til klient som var tiltalt for besiddelse af stort kvantum euforiserende stoffer - med henblik på videresalg. En enig domsmandsret frifandt; der var ikke det til domfældelse nødvendige bevis.

Frifindelse

25. juni 2018 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for grov vold efter straffelovens § 245 med påstand om ubetinget fængselsstraf og udvisning i 6 år. En enig domsmandsret frifandt. Min klient kan blive i Danmark med sin kone og to små børn. Familien er intakt og livet nu lastet med lettelsens lykke.

Frifindelse

16. april 2018 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for vold mod person i offentlig tjeneste - anklagemyndigheden bad Retten om at idømme ubetinget fængsel. En enig domsmandsret frifandt og en lettet og lykkelig klient kunne gå ud i friheden.

Frifundet af enig domsmandsret

31. oktober 2017 - Advokat Poul Hauch Fenger

Frifindelse - min klient tiltalt for vold efter straffelovens § 244. En enig domsmandsret blev overbevist om, at der ikke var det til domfældelse nødvendige bevis i en straffesag til at kunne dømme. In dubio pro reo.

Frifindelse

5. april 2017 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for vold efter straffelovens § 244. En enig domsmandsret blev overbevist om, at der ikke var det til domfældelse nødvendige bevis i en straffesag til at kunne dømme. In dubio pro reo.

Strafbortfald

7. december 2016 - Advokat Poul Hauch Fenger

Sidste uges frifindelser og ikke-udvisning fulgt op af strafbortfald i Retten i Holbæk. Anklagemyndigheden krævede 3 måneders ubetinget fængsel til min klient for vold efter straffelovens § 244, jf. § 247 (gentagelse). Retten var enig med mig i, at forholdet skulle henføres til straffelovens § 248, som hjemler strafbortfald i tilfælde af slagsmål. Min klient fri til at gå.

Flere frifindelser

2. december 2016 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for butikstyveri efter straffelovens § 276 blev frifundet. Ingen pletter på straffeattesten og livet ligger åbent. En god uge for klienterne med frifindelser, korte betingede domme og ikke-udvisning til en græsk familie i "Rejsekortsagen" - i en tid, hvor man ellers kan blive udvist for så lidt som at stjæle en tophue. God weekend.

Frifindelse

30. november 2016 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min klient tiltalt for at have brugt forfalskede pengesedler efter straffelovens § 167, jf. § 166 blev frifundet i samtlige forhold af en enig domsmandsret. Anklageren krævede ubetinget fængsel. Forsæt kunne ikke bevises, bevisbyrden blev for tung at løfte og min klient kunne efter en langvarig sag, forlade retsbygningen lettet og lykkelig, og gå ud i friheden.

Endnu en frifindelse

30. september 2015 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min færøske klient - videolink til Retten på Færøerne - tiltalt for at have købt 20 gram hash med henblik på videreoverdragelse. Beviserne blinkede bort i bølgen blå. Livet kan gå videre.

Frifindelse

17. juni 2015 - Advokat Poul Hauch Fenger

Min nigerianske klient var anklaget for overtrædelse af indrejseforbud. Han blev frifundet på påpegning af processuelle fejl og mangler i myndighedernes forkyndelse. Han er nu en fri mand, der glæder sig til at blive genforenet med sin familie i aften i en forstad til Paris.


....

LINKS TIL SAGER

..

LINKS TO THE CASES

..

LINKS ZU DEN FÄLLEN

..

LINKS

..

LINKS

..

LINKS

..

LINKS

....

....

NYHEDSLINKS

..

LINKS TO NEWS

..

LINKS ZU NEUIGKEITEN

..

LINKS

..

LINKS

..

LINKS

..

LINKS

....


....

Sportsret

 

Fodboldagentvirksomhed og mit arbejde med sportsret omhandler den professionelle del af sportsverdenen og de rettigheder og problemstillinger, der knytter sig til den og sportens udøvere. Mit fokus er særligt på fodboldspillere og tennisspillere og varetagelsen af deres interesser.

Det gælder bl.a. ift. kontraktforhandlinger, ansættelseskontrakter, transferkontrakter samt de retlige spørgsmål, der knytter sig til sportsorganisationernes egne interne reguleringer som f.eks. DBU, UEFA og FIFA for fodboldspillere og ATP, WTA og ITF for tennisspillere.

Jeg rådgiver også unge talenter inden for fodbold og tennis og tilbyder varetagelse af deres interesser på kort- og lang sigt ift. scouts, talentpleje og karriere.

Med en solid forhandlingsbaggrund fra bl.a. FN og EU koblet med indgående viden – og stor sportslig interesse varetager jeg klienternes sportslige, økonomiske, kommercielle og personlige interesser med engagement, professionalisme og gennemslagskraft.

Repræsentationen dækker alt fra kontraktsforhandlinger, herunder specifikke vilkår og betingelser, til at repræsentere spillere og sportsudøvere, hvis der opstår konflikter eller uoverensstemmelser mellem klubben og dem, ift. f.eks. bøder og karantæner eller mellem klienter og de sportslige organisationer, der er underlagt.

Jeg har tæt professionel kontakt til etablerede spilleragenter, som tidligere har været professionelle fodboldspillere.

..

..

..

..

..

..

....

black-and-white-art-berlin-germany1.jpg