CIVILE RETSSAGER OG TVISTER
Hauch Fenger Advokater fører civile retssager, voldgiftssager, og klagesager for både private mennesker og for virksomheder. Vi er særligt specialiserede i:
• Erstatningssager
• Menneskeretssager
• Medieretlige sager
• Sociale sager
• Forvaltnings- offentligretlige sager
Vi foretager både rådgivning, konfliktløsning, og procesførelse på tværs af disse områder.
Partner og advokat, Georg Cantor, er særligt ansvarlig for kontorets civile retssagsafdeling. Georg Cantor har arbejdet med civile, herunder erhvervsmæssige, retssager igennem hele sin karriere, og har efter 6,5 år i landets førende civilretskontor, Bruun & Hjejle Advokatfirma, fået en juridisk uddannelse i topklasse, der gør, at han kan håndtere de sværeste og mest komplekse sager.
Georg repræsenterede førhen landets største erhvervsvirksomheder såvel som de offentlige myndigheder, og har således indgående indsigt i og erfaring med, hvordan sådanne sager forløber, og hvordan sådanne aktører agerer. Georg har særlig erfaring med sager imod banker og finansielle virksomheder. Mange borgere har ofte ikke adgang til tilstrækkelig specialiseret og kompetent juridisk bistand i disse typer sager og imod disse modparter, herunder fordi det ofte kræver kendskab til specialiseret og branchespecifik juridisk regulering. Georgs mål er nu at bruge sin mangeårige erfaring til at hjælpe den almindelige borger overfor de samme stærke modparter – staten, myndighederne, og erhvervsvirksomhederne.
Derudover har Hauch Fenger Advokater den særlige fordel, at vi både er eksperter i strafferet, menneskeret, og civilret. Der er mange sager, der netop eksisterer i krydsfeltet imellem disse områder. I mange straffesager er der erstatningskrav og mulige efterfølgende civile krav, i mange civile sager er der potentielle strafferetlige implikationer, og i både civile- og straffesager kan der ofte være afgørende menneskeretlige temaer, særligt når man er oppe imod staten. Vi er specialister i at håndtere dette krydsfelt.
En yderligere fordel ved vores menneskeretlige og internationale ekspertise er, at vi kan tage sager til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller til øvrige internationale instanser, såfremt der er behov for dette. Det er ofte en stor styrke, at modparten, herunder myndighederne, ved, at vi kan og er villige til at tage sagen dertil, såfremt det er nødvendigt.
…
